> Magasin > Artikler om dating > Styrk parforholdet med en kreativ date

Artikler om dating

Styrk parforholdet med en kreativ date

Savner du gode ideer til alternative dates med kæresten eller din date, så læs med her. Vi har fundet nogle sjove ideer, til en anderledes romantisk date.

styrk parforholdet

Vi lever i en tidsalder domineret at teknologi, 24 timers underholdning dagligt og et generelt sansebombardement. Så hvorfor er det så svært at finde på en kreativ date? Tidligt i ethvert parforhold er de fleste altid så spændte og svævende på lyserøde skyer at selv en middag på det nærmeste pizzaria kan være nok. Men når man har været sammen i et stykke tid begynder det daglige trummerum og det bliver mere udfordrende at opleve fantastiske og sjove ting sammen.

 Her er et par gode ideer til en anderledes kreativ date - som stadig er billig - en date, som ikke bare vil underholde, men forhåbentlig også give jeres parforhold et ekstra pift i det daglige.

1. Stjernekigning.

Det er få aktiviteter som er ligeså romantiske som en tur under stjernerne og en af de eneste ting du skal have i baghovedet er vejret. Pak en hyggekurv med noget varm kaffe i termokanden, evt. en flaske vin og nogle friske frugter, samt en god kikkert og et tæppe. Nu er det kun fantasien der sætter grænser for hvor og hvornår det er tid til at kigge på stjerner. Om det er på hustage eller et øde sted i naturen er helt op til jer.

2. Tag på en ridetur.

Der er intet der får endorfinerne til at flyde, som et møde med det ukendte (og nej, vi snakker ikke om svigermor!). Undersøg hvad der er i nærområdet af rideskoler og se om I kan få en rigtig cowboy-cowgirl date sammen på hesteryg. De fleste mænd er sikkert lidt anspændte ved situationen omkring et stort dyr, der notorisk er "et pigedyr", men en medbragt cowboyhat og et halmstrå i mundvigen kan være nok til at han hopper op på krikken og faktisk nyder turen gennem det grønne.

3. Lav en romantisk middag udenom supermarkedet.

De kloge hoveder siger at vejen til en kvindes hjerte går gennem hendes mave og det gælder iøvrigt også for de fleste mænd...

Hop en tur i bilen og tag en køretur på landet, hvor i kan besøge en gård og shoppe råvarer direkte fra landmandens mark. Der er intet der smager så godt, som friske danske kartofler man selv har hentet hos bondemanden.

4. Gå på skattejagt i antikbutikkerne.

Der findes næsten et antikvariat eller en brugt-biks i alle danske større byer og her kan man virkelig finde mange sjove, hyggelige og underlige ting og sager og dimsedutter, hvis man er eventyrlysten. Hvem af jer kan finde de sjoveste dimser eller få pruttet prisen længst ned? Måske endda I finder noget sammen, som I fremover kan kigge på hver dag og tænke tilbage på en god skattejagt, der satte sit aftryk på jeres parforhold.

5. Tag en teenagedag sammen.

Kan du huske dengang? Det var de gode gamle dage da alting var sjovt...

Ja, men istedet for at drømme sig tilbage, hvorfor så ikke prøve det igen?

Hvad med at gå hele vejen og hoppe i de slidte stonewashed jeans og Ball trøjen inden turen går til slikbutikken, storcentret eller den lokale biograf. Prøv at genopfriske de skøre ting fra dengang verden var ung og I ingen bekymringer havde om fremtiden, -det seriøse parforhold og alle de andre voksenting.

Prøv Parship gratis

Jeg er:
Jeg søger:

Når du klikker på "Find partner", accepterer du vores forretningsbetingelser og bekræfter at have læst vores datasikkerhedsregler.

xs

PARSHIP-princippet

Her kan du læse mere om den videnskab som ligger bag PARSHIP testen og vores matching funktionerne. 
mere

xs

Sådan fungerer det

Seriøs Dating - Sådan fungerer det: Med PARSHIP.dk er det enkelt og sikkert at søge efter en ven for livet. På de næste sider viser vi dig hvordan det går til. 
mere

PARSHIP Mobile

PARSHIP Mobile

PARSHIP.dk var det første dating site som tilbudt en iPhone app – og den er stadigvæk helt gratis. Nu kom vi også med et mobilt website som muliggør at anvende alle vores tjenester med smarttelefoner. 
mere

Error with static Resources (Error: 418)